Følgende er en virkelig historie om en tragisk ulykke, der kunne have været undgået, hvis nogle få grundlæggende sikkerhedstjek var blevet foretaget.

Den gård, hvor min hest er i pleje, udlejer arenaen hver torsdag aften til en lokal tøndeløbsgruppe. Rytterne, der kommer fra oplandet og ikke har heste i pleje, bringer alle deres heste ind med trailer til arrangementerne.

Ved et af disse arrangementer, blev en af de besøgende mødt af et rædselsvækkende og blodigt syn, da hun parkerede sin hestetrailer og trak rampen ned – hendes hests bagben var gået gennem gulvbrædderne. I dens kamp for at frigøre benet, var hesten kommet endnu mere til skade og var endt med at rive benet over.

Det siger sig selv, at der blev ringet til dyrlægen med det samme, og hesten blev humant aflivet på stedet.

Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke var til stede den aften, men da gårdejeren fortalte mig om det, fik det mig til at tænke på trailersikkerhed.

Med dette i tankerne, har jeg samlet en tjekliste og nogle vedligeholdelsestips, du kan bruge jævnligt for at sikre, at din trailer vil være i god stand, og at dine heste ikke vil udsættes for unødvendig fare.

  • Du skal selvfølgelig gøre din hestetrailer ren efter hver brug. Selv med gummimåtter vil urinen og hestepærerne være hårde ved gulvbrædderne, hvis de får lov at ligge.
  • Jævnlig vask af trailerens yderside vil give dig mulighed for at tjekke for rust, lækager i taget, ituslåede vinduer osv.
  • Tjek gulvbrædderne af træ, rampen eller bagsmækken, skillevægge osv. for tegn på rå Tjek også hængsler, fjedre og hasper for at sikre, at de er solide og fungerer, som de skal. Skift alle dele ud, der er rådne, itu eller mangler.
  • Selve trailerkoblingen skal holdes godt smurt og skal tjekkes for manglende dele. Sørg for, at kæderne virker, som de skal.
  • Uden trailerens donkraft ville det være umuligt at løfte hestetraileren op på den lille kugle på truckens kofanger. Hold den godt smurt, og drej på den en gang imellem, når du ikke bruger den, så den ikke sætter sig fast og bliver ubrugelig, når du har mest brug for den.
  • Bremserne bør tjekkes hver gang traileren hægtes på, så sørg for, at de virker. Almindelig professionel vedligeholdelse anbefales.
  • Korrekt lufttryk i dækkene vil gøre det lettere at trække traileren og vil spare slid på dæ Skift eventuelle slidte dæk ud.
  • Hver gang du hægter din hestetrailer på, bør du sikre, at lysene og blinklysene virker. Tjek ledningsføringen og skift eventuelle udbrændte pærer ud.

Hvis du overvejer at købe en brugt hestetrailer, bør du foretage et tjek, der dækker punkterne herover, og du bør desuden tjekke at rammen og akslerne er lige.

Hvis du passer på din Kronborg hestetrailer og reparerer eventuelle problemer så snart du lægger mærke til dem, vil det spare dig penge i det lange løb, og det vil være med til at sikre din og dine hestes sikkerhed.